00

Shotokan Karate

Karate-do er et selvforsvarssystem hvis oprindelse stammer helt tilbage fra flere hundrede år siden på øen Okinawa, men har rødder fra ældre kampkunster fra Kina.

 
Karate-do betyder; ”vejen for den tomme hånds kunst”…
 
Det betyder at man lærer at forsvare sig med hænder, føder og krop uden brug af våben.
Men Karate-do har meget mere at byde på end den fysiske træning, det er en psykologisk og spiritual træning som har rødder i ”Bushido” og Zen buddhismens principper. Gennem hård træning og øvelser opbygger Karate ikke kun kroppen men også i lige så høj grad den mentale side.
 
Formålet med kampkunst / karate er ikke at vinde kampe, men er en psykisk proces hvor balance (indre og ydre) og harmoni, spirituel og fysisk styrke kommer gennem den disciplinære træning.
Træningen kan også give dig en naturlig og afbalanceret adfærd med åben og rolig karakter dag efter dag.
 
De 5 trænings ”regler”:
Søg den perfekte karakter
Vær trofast
Forsøg at lægge maksimum I alt hvad du foretager dig
Respektere andre
Opbyg selvkontrol

Drenge og piger træner sammen. Vi tilbyder følgende hold - se tider nedenfor:

Begynder børn 1: For børn omkring 6-8 års alderen og evt. deres forældre.

Begynder børn 2 : For børn omkring 9-14 års alderen. 
Øvede børn: For børn omkring 8-14 års alderen. 
Unge: Begyndere og øvede i 15-18 års alderen. Som øvet kan man yderligere træne en ekstra gang om ugen. D
ette hold træner sammen med voksne begyndere.
Voksne begyndere og øvede.

Se tid og sted i den grå boks nederst på siden.
 
Spørgmål? Så kontakt Dan på karate@ssb-sport.dk
Dan er leder for SSB's karateafdeling. 
Skriv ham evt. en mail på karate@ssb-sport.dk
Studenter Settlementets Boldklub | Valdemarsgade 12, over gården | 1665 København V | ssb@ssb-sport.dk|Tlf.: 33796779 | man, tir, tor 9.00-12.00